Blackjack -
Craps -
Roulette -
Poker -
Video Poker
Poker regler
Poker varianter:
Draw Poker
7-card Stud
Pai Gow
Caribbean Stud
Felles regler:
Hvis to hænder er af samme type vurderes hænderne efter følgende regler:
Et par:
1. Højeste par.
2. Højeste kort af de 3 resterende kort.
To par:
1. Højeste bedste par.
2. Højeste næstbedste par.
3. Højeste sidste kort.
Tre ens:
1. Højeste værdi af de tre ens kort.
Straight:
1. Højeste værdi af højeste kort.
Flush:
1. Højeste kort.
2. Næsthøjeste kort.
3. etc.
Fuldt hus:
1. Højeste tre ens.
Fire ens:
1. Højeste fire ens.
Straight Flush:
Samme regler som for en almindelig straight.
Er to hænder stadig lige efter ovenstående regler er gennemgået bliver det uafgjort og puljen deles normalt mellem de to involverede spillere.
Draw Poker
Da Draw Poker af de fleste opfattes som standardpoker vil vi kort beskrive reglerne i det følgende. Draw Poker er ret sjælden på online casinoer, så vi vil ikke gå i dybden med emnet.
Spillets forløb:
Først lægger hver spiller et forudbestemt indskud (the ante) i puljen. Alle spillere modtager 5 kort hvorefter man byder på sine kort. De spillere der er tilbage efter denne budrunde får nu muligheden for at udskifte op til alle 5 kort. Derefter foretages endnu en budrunde og til sidst sammenlignes de tilbageværende spilleres hænder (se rangordenen). Vinderen er spilleren med den bedste hånd og han indkasserer hele puljen.
Ved hver budrunde er der 4 mulige meldinger:
Pass:
Så længe der ikke er nogle spillere der har lavet et Call bet, kan man 'passe'. Man er stadig med i spillet men indskyder ikke nogle penge i puljen.
Call:
Et Call bet betyder at du matcher alle tidligere bets ved at lægge et beløb i puljen svarende til størrelsen af det gældende bet. Har alle spillere før dig 'passet' (eller er du den første) bestemmer du selv størrelsen af dit Call bet.
Raise:
Du kan forhøje det gældende bet ved at lave et Raise bet. Størrelsen af dette lægges oveni dit Call bet og gør at alle spillere før dig OGSÅ skal supplere deres Call bet for stadig at være med i spillet.
Fold:
Ønsker du at trække dig ud af spillet smider du din kort på bordet og opgiver. Herved er du også stensikker på at miste de penge du allerede har indskudt i puljen.
Der er ofte maksimum- og minimumgrænser for størrelserne af Call og Raise bets.
7-card Stud Poker
I 7-card Stud får hver spiller i alt 7 kort, hvoraf 4 er face-up og dermed kendte af alle spillere. Vinderen er den spiller der til sidst kan lave den bedste poker hånd (dvs. med 5 kort) ud af disse 7.
Det der gør 7-card Stud så spændende er at en god starthånd hurtigt kan forringes, mens en dårlig starthånd kan ende med at vinde puljen.
Undervejs i spillet foretages optil 5 budrunder. Fælles for alle budrunder er, at størrelsen af mulige bets normalt er fastlagt af spillets betting limits (eks. 10$-20$).
I budrunderne har hver spiller følgende muligheder: Opgive sin hånd (Fold), passe (Pass), satse (Bet) eller forhøje en anden spillers Bet (Raise).
Start
Først skal hver spiller lave et startindskud (the ante) til puljen. Med betting limits på 10$-20$ er startindskuddet normalt 1$.
1. runde
Hver spiller modtager to kort lukkede samt ét kort åbent og synligt for alle spillere. Den spiller der har det laveste åbne kort starter herefter første budrunde.
2.-4. runde
Hver af disse runder indledes med at de tilbageværende spillere hver får et nyt åbent kort. I disse runder er det spilleren med den bedste åbne hånd der starter budrunden.
5. runde
De spillere der er tilbage får et 7. og sidste kort som er synligt for alle. Herefter indledes sidste budrunde af spilleren med den bedste åbne hånd.
Efter 5. runde vil der normalt kun være få spillere tilbage. Men de der er tilbage viser nu deres to lukkede kort, og dealeren udpeger vinderen som den spiller der kan danne den bedste pokerhånd ud af sine 7 kort
(se rangordenen i poker).
Vinderen scorer hele puljen, som på dette tidspunkt sandsynligvis har en betydelig størrelse.
Du kan spille 7-card Stud Poker online og mod andre spillere hos: Poker.com
Pai Gow Poker
En poker-variant der er blevet meget udbredt på online casinoer er Pai Gow. Når du spiller Pai Gow Poker vinder du lige så tit som du taber. For at casinoet har et forventet overskud, skal du derfor betale 5% af din gevinst når du vinder.
Du spiller kun mod dealeren og ikke eventuelle andre spillere ved bordet. I Pai Gow Poker anvendes et deck med 53 blade (52 + en joker).
Kortgivning
Når alle spillere har gjort deres indsats modtager de hver 7 kort. Dealeren giver også sig selv 7 kort. Disse skal splittes i to hænder: En hånd bestående af 5 kort og en hånd bestående af 2 kort. Disse to hænder skal herefter holdes op imod dealerens respektive hænder.
Højeste og laveste hånd
Hånden med 5 kort skal have en rang der er mindst lige så god som hånden med 2 kort. Er dine 7 kort eksempelvis 10-3-Q-K-A-5-A må dit par-Es ikke placeres i 2-korts hånden, men skal derimod placeres i 5-korts hånden. Hånden med 5 kort kaldes derfor for den højeste, mens hånden med 2 kort kaldes den laveste.
Når du spiller på rigtige casinoer taber du hvis din 2-korts hånd har den højeste rang. På online casinoer får du en besked om at din hånd ikke er gyldig og du må lave den om.
Jokeren
Du må kun bruge jokeren som erstatning for et Es eller til at fuldende en flush, en straight eller en straight flush.
Afgørelse
Du skal som spiller forsøge at slå begge dealerens hænder. Hænderne rangeres efter den sædvanlige rangordning i poker.
Vinder du med den ene hånd men taber med den anden, er spillet uafgjort (push) og du får indsatsen tilbage. Taber du med begge hænder har du tabt og mister indsatsen.
Et vundet spil giver odds 1:1 fratrukket 5%.
Har to hænder samme rang vinder dealerens hånd. Yderligere er en straight bestående af
Es-2-3-4-5 den næsthøjeste efter A-K-Q-J-10.
Du kan spille Pai Gow Poker på følgende online casinoer:
Gold Club Casino
Orbital Casino
Caribbean Stud Poker
Caribbean Stud er en populær poker-variant som især har vundet indpas på online casinoer. Dette skyldes bl.a. de simple regler og muligheden for at vinde stort selv med en mindre indsats.
Du spiller mod dealeren og ikke mod eventuelle andre spillere ved bordet og der spilles med et deck med 52 blade.
Start og kortgivning
Spillet startes ved at du gør et såkaldt ante bet. Herefter modtager du 5 kort og dealer giver sig selv 5 kort, det ene åbent og synligt for alle.
Spille videre eller opgive (surrender)
Med dit kendskab til egne kort og dealerens åbne kort skal du nu afgøre om du tror du kan vinde spillet. Hvis du vælger at spille videre skal du lave et call bet på præcis det dobbelte af dit ante bet. Vælger du derimod at opgive din hånd taber du kun dit ante bet og spillet er slut.
Afgørelse
Hvis du har lavet et call bet viser dealeren sin hånd. Hans hånd skal have en rang svarende til mindst Es+Konge for at kvalificere sig. Gør den ikke det får du odds 1:1 på dit ante bet, mens dit call bet tilbagebetales.
Hvis dealerens hånd kvalificerer sig og har den en lavere rang end din, vinder du spillet. Du får odds 1:1 på dit ante bet, mens odds på dit call bet afhænger af rangen af din hånd. Hænderne rangeres efter den sædvanlige rangorden i poker.
Følgende viser en typisk gevinst tabel:
Din hånd Odds
Royal Flush 100:1
Straight Flush 50:1
Fire ens 20:1
Fuldt hus 7:1
Flush 5:1
Straight 4:1
Tre ens 3:1
To par 2:1
Et par 1:1
Er din hånds rang lig dealerens bliver spillet en push, og både dit ante bet og dit call bet tilbagebetales.
Progressive Jackpots
Det er ærgerligt hvis man nu endelig får en rigtig god hånd kun for at se at dealeren ikke kvalificerer sig og man må nøjes med at vinde på sit ante bet.
Derfor er der nogle casinoer der tilbyder et sidespil, hvor du bliver betalt for en god hånd selv om dealeren ikke kvalificerer sig eller du taber fordi hans hånd er bedre end din.
Det koster 1 $ og du vinder hvis du har mindst en flush:
Din hånd Gevinst
Royal Flush 100% af jackpot
Straight Flush 10% af jackpot
Fire ens 500 $
Fuldt hus 150 $
Flush 50 $